Agerbæk Fysioterapi
& Træning


Fokus på

Motion og livskvalitet

Fysisk aktivitet forebygger sygdomme, men det påvirker os også lige nu og her. Bliv motiveret til at komme i gang.

Ved fysisk aktivitet får vi en bedre velvære, en mere stabil nattesøvn, som giver os mere energi. Folk der motionerer regelmæssigt, har lettere ved at slappe af og klare stressede situationer.

Motion eller medicin

Motion er en positiv oplevelse, men det kan være svært at komme i gang. Nogen gør det bare, men for de fleste af os kommer det ikke så let.

For nogen kan det være en fordel at træne med andre, men det er vigtigt, at man starter på sit eget niveau. Lægger man for hårdt ud, mister man hurtigt gejsten. Hvis man ingen erfaring har med motion, er det en rigtig god ide at få hjælp.

Man har gode erfaringer med at tilbyde motion i stedet for piller, især hvis man til daglig er inaktiv og har eller er i risiko for at få livsstilssygdomme.

Agerbæk Fysioterapi tilbyder en vifte af træningsmuligheder. Du kan træne individuelt, men de flest foretrække træning på mindre hold. Selv om der er tale om holdtræning, tager programmet altid udgangspunkt i den enkeltes niveau.


Læs mere om holdtræning





Hvorfor motion?

Når vi træner, styrker vi hjertet. Vi forbedre simpelthen hjertes ydeevne, så det pumper mere blod ud i systemet pr. slag. Et stærkt og veltrænet hjerte behøver færre slag til at pumpe blodet rundt i vores krop. Det betyder lavere blodtryk og bedre puls.

Fysisk aktivitet mindsker derfor risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme. Undersøgelser viser faktisk, at inaktive mennesker har dobbelt så stor risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme som de, der dyrker regelmæssig motion.

Problemerne – livsstilssygdommene

Når vi taler om motion, er det fordi det er det stærkeste våben mod de akutte sundhedsproblemer i Danmark. Det er ikke så meget for Danmarks skyld, men for vores egen skyld. De sundhedsproblemer, som motion virker forebyggende på, er bla.

  • Åreforkalkning
  • Blodpropper
  • Forhøjet blodtryk
  • Hjerte-karproblemer
  • Nyresvigt
  • Slagtilfælde
  • Type 2-diabetes
  • Fedt i blodet – kolesterol
  • Overvægt

Populært kalder vi listen for livstilssygdomme. Men det kan ændre sig. Mange er allerede blevet mere opmærksomme på, at den sunde livsstils ikke kun kan forebygge sygdomme - et aktivt liv øger også vores livskvalitet.



Motion og livskvalitet

Så du DR2 mandag aften, hvor læge Charlotte Bøving fra Varde flytter ind hos sine patienter?

Charlotte Bøvig oplever, at hendes patienter ikke er ærlige om deres livsstil når de kommer på klinikken, derfor har DR lavet en programserie, hvor lægen i stedet kommer ud til patienten!

Vi ved, at motion er vigtig for at forebygge farlige livsstilssygdomme, men hvorfor er det så svært at komme i gang?

Vi kan anbefale denne serie, som kan ses på DR2 mandag aften. Læs mere på DR´s hjemmeside - dr.dk/levnu.